Lyse og indbydende kontor - og lagerlokaler i velfungerende ejendom. Centralt beliggende få minutter fra Ny Ellebjerg Station. NYHED: Der er mulighed for at leje 300 m² industrikøkken og kantine. Ring og hør nærmere!
Lejemålene er beliggende i en velfungerende erhvervsejendom på ca. 8.144 m², som primært er udlagt til kontorbrug. Ejendommen er oprindeligt opført i 1914, og er i 1941 blevet væsentligt om-/tilbygget. Ejendommen er opdelt i en hovedejendom, som ligger med den ene side ud mod banen. Denne bygning er opdelt i tre bygningsdele ( med tre opgange). Næsten vinkelret på denne og med facade ud mod trekronergade ligger en lille mellembygning, som fører hen til en rødstensmuret patricier bygning med mansard tagkonstruktion.
De ledige lejemål er beliggende i henholdsvis stueetagen samt på 1. sal og de er forbundet med en intern trappe. Lejemålene er traditionelt indrettet og kan efter nærmere aftale med HD Ejendomme opdeles i flere lejemål.
Trekronergade 126 F, 3. sal: Kontorafsnittene på 1. sal eksisterer i forskellige størrelser og er placeret ud mod vinduerne. Midterkernen i ejendommen er optimalt udnyttet til mødelokaler, pæne toiletfaciliteter, tekøkkener samt hyggelige personale-/opholdsområder.
Trekronergade 126 E, st: Lagerlejemålet er beliggende i stueetagen i hovedejendommen og har senest været brugt som postdistribution. Lokalerne er indrettet i primært store rum med søjler samt mindre kontorafsnit. Der forefindes toilet- og badefaciliteter i lejemålet. Lejemålet vil være særdeles velegnet til mindre kontor, distributionsvirksomhed, engroshandel samt lager- og let produktionsformål.
NYHED - Trekronergade 126 G, st: Lejemålet består af et rummeligt og velindrettet industrikøkken. Lokalet er beliggende med vareind- og udgang ud til stor åben parkeringsplads. Køkkenet er indrettet med afdelinger til lager, administration, forberedelse, tilberedning og opvask. Derudover er det muligt at etablere en kantine til spisende gæster fra ejendommens øvrige lejere og det er muligt at afholde weekendselskaber. Køkkenet er oplagt til en cateringvirksomhed, som ønsker hurtig og nær tilknytning til københavns mange virksomheder.
På pladsen foran ejendommen er der pt. udlagt ca. 70 p-pladser. Endvidere findes der offentlige p-pladser på Trekronergade.
Mogens Nitschke
Erhvervsmægler Jylland & Sjælland
Lejemålenes opdelinger er vejledende, og vi tilbyder, at flere lejemål kan lejes, og indrettes som ét lejemål.
Se mere på De Gule Sider